Onomatopoeiske ord og interjektioner: stavning, tegnsætning, eksempler

Onomatopoeiske ord og interjections spilleren særlig rolle i det russiske sprog. Uden dem kunne vi næppe udtrykke vores følelser. De morfologiske egenskaber af disse taledele, deres udledninger, grammatiske træk og deres andre funktioner vil blive undersøgt mere detaljeret i denne artikel.

tilråb

Denne del af talen, ifølge skolens læseplan,studere i den sjette eller syvende klasse. Selv stakke med hende meget oftere. Selv i barndommen, når et barn ikke ved, hvordan man skal snakke, er det dem, der er de første, der hører det. Interjektioner på vores sprog kaldes normalt en særlig talegruppe, som hjælper med at udtrykke følelser og følelser. Lingvistere henviser dem til en særlig kategori. Fra morfologiens synspunkt er de en del af tale. Men de adskiller sig fra uafhængige og officielle ord. Med hensyn til funktionalitet har de ingen mening. Det vil sige, disse ord har ikke mening, kun indirekte. Så kan de ikke kaldes uafhængige.

Hvad angår kontoret, hvilket hjælperfor at forbinde ord i sætningen og teksten, gav de ikke interjections deres funktioner. Disse ord tjener ikke "nogen" og betyder ikke noget. Hvad er det da? Disse er de mest almindelige følelser, når vi ikke har nok ord til at udtrykke dem mere tydeligt. Sig: "Åh!" Og alle vil forstå, at noget overraskede os. Vi vil høre: "Shh!" Og straks stille, fordi dette ord angiver afslutningen af ​​samtaler eller handlinger. Setninger med interjektioner er mere følelsesmæssige og meget dybere formidler hvilke ord, der ikke altid kan sige i ord.

Sammenlign: "Åh det gør ondt!" Og "Det gør ondt i mig." Begge disse sætninger har samme betydning. Imidlertid formidler den første den øjeblikkelige følelse af en person, den anden kan betyde en langvarig følelse af smerte. Det vil være nok bare at gribe, og de der er nær os, vil forstå os.

oprindelse

Udtrykkene "Onomatopoeiske ord" og"Interjektion" optrådte meget lang tid allerede i begyndelsen af ​​det syttende århundrede. Lingvist Smotrytsky introducerede dem i 1619. år. Så kaldte han dem "blanding", det vil sige sagt mellem ord. Faktisk er de.

Nogle blev dannet, som de siger spontant,fra vores råb. F.eks. Har "A", "O", "Fu", "Ah" ikke en særlig oprindelseshistorie. Dette er vores ufrivillige reaktion på en irritation.

Alle ved ordet "Bayu-bai" tager sine rødder fra de gamle russiske ord for at sige (bugt). Således sætte barnet, forældrene som om dømt, at han faldt i søvn.

Det velkendte ord "allo", som vi siger,svarede på opkaldet, kom til os fra England. Dens direkte betydning er hej, som oversætter til "Hej". Når vi henter telefonen, fortæller vi, at vi hører samtalepartneren, samtidig med at han byder ham velkommen.

Moderne slanger hvert år skaber altnye onomatopoeiske ord og interjections. Formen af ​​"Ups", "Cool", "Blah-blah" dukkede op. Alle er relateret til vores velkendte "Ah", "Wow", "Ja-Ja".

Det vil med tiden forsvinde nogle interjections, og andre bliver erstattet, mere relevante til dato.

Orddannelse

Som enhver form for tale har interjections deres egne særlige uddannelsesmåder. Skelne mellem følgende:

• Ved hjælp af affixes. Fra ordet "A" dannede en mere kærlig "Ainka".
• Overgang fra en time i den anden: "Fædre! "(Fra im.susch.)," Stunned! "(Fra verbet)," Cool! "(Fra adverb).
• Sammenkædning: "Her er du og på," "Og sig ikke."
• Tilsætning: "Kiss-kis".

Den mangfoldighed af ordformation, der beviser, at denne del af talen ikke er så simpel som det forekommer ved første øjekast.

struktur

Klassificer flere typer interjections, afhængigt af hvor mange dele de består af. Den første gruppe er enkel. I deres struktur er der kun et ord og en rod. Eksempler: "Oh," "Alas," "Eh."

Den næste slags kaldes kompleks. Dette navn modtog de fordi de består af flere rødder. For eksempel: "ah-ah-ah," "ja-da-da", "farlys", "oh-go."

Den sidste gruppe i struktur består af komposittilråb. De er dannet ud fra et par enkle ord: "Alas og Ah," "her er til dig og igen." Denne gruppe kommer som regel fra navne på navneord, hvortil interjections tilføjes.

typer

Det accepteres at opdele dem i flere typer.

1. Incentive. De, der erstatter de fulde værdier, betyder, at det er på tide at handle: "Kom hurtigt!", "Hej, fortæl mig, hvordan du kommer her!", "Shh, taler stille - barnet sover."
2. Følelsesmæssig. Sådanne ord bryder ufrivilligt ud af personen, når han er overrasket eller bange: "Åh, hvor rart er det!" "Åh, hvilken kraftig tordenvejr!".
3. Etikette. Ikke alle ved, at de velkendte ord "Hej", "Farvel", "Tak" henviser til klassen af ​​interjections. De har ikke selvstændig betydning og overfører kun vores høflige intonation. For eksempel: "Lad mig gå en tur, tak for din hjælp! Hej venner!"

Uden ordene i denne gruppe kan næppe en uddannet person forestille sit liv. De hjælper ikke kun med at dekorere vores tale, men også give det en vis charme.

tegnsætning

Hvordan adskiller denne del af talen dette brev? Tilbud med interjections har som regel kommaer.

For eksempel: "Åh, hvor hurtigt ferie fløj!"Efter det følelsesmæssige ord er sat et komma, fordi det står i begyndelsen af ​​sætningen. Lignende eksempler: "Wow, hvor mange af jer er her!", "Fu, hvordan det er grimt fra din side."

Et særligt sted er taget af interjektionen "o". Anvendes sammen med andre ord, er det ikke adskilt af kommaer: "O luft, hvor ren er du!", "Åh nej, jeg må nægte dig i denne sag."

I sætningen "Nå, hvordan man beslutter og ringer?""Ordet" godt "er ikke løsrevet, fordi det har en gevinstværdi. I det tilfælde, hvor det angiver varigheden af ​​handlingen, skal den adskilles med et komma: "Nå ved jeg ikke, hvor længe dette vil vare."

Interjektionen "hvad", som bruges som den højeste grad af noget, står ikke ud: "Hvilken smuk aften!", "Hvad er det, du er!".

Onomatopoetic ord og deres forskel fra interjections

En særlig kategori er ord somefterligne lyde. De har i modsætning til interjections ingen følelsesmæssighed i sig selv. Deres vigtigste funktion er at formidle en lignende lyd. For eksempel sendes tjekket af uret på brevet med ordet "Tick-on". Når vi hører en biller flyver forbi, vil vi reproducere sin flyvning som "Zhzh". Og der er mange sådanne eksempler.

Derudover deltager denne del af talen aktivt i dannelsen af ​​forskellige ord: gav - bark, grunt - grunt, chi - chi - fnise.

Vigtigst er deres forskel fra interjections forskelligerolle i sproget. Ved første øjekast er de meget ens. Det er imidlertid ikke nødvendigt at forvirre, fordi onomatopoiske ord ikke formidler en persons følelser og følelser. De gentager kun lyden.

udledninger

Onomatopoetiske ord på russisk er opdelt i flere underarter:

• Voices of animals (herunder fugle): Cockerel (pik), mia (killing), y-ow (ugle), kisse-pisse (mus).
• Naturlige lyde: bah-bah (torden), boom (noget faldt), пшш (vandring).
• Efterligning af musikinstrumenter: ding-dong (bell ringe), trance (spille guitar).
• Lyde udstedt af folk: hrum (der er gulerod), top-top (nogen går), tsok (på hæle).

Disse er de mest almindelige kategorier af denne del af tale. Onomatopoetic ord og interjections udgør en særlig gruppe på russisk sprog, der ikke vedrører enten uafhængige eller officielle.

Syntaktisk rolle

Det er meget interessant, at i sjældne tilfælde sådansmå ord kan være forskellige medlemmer af sætningen. Interjektion og onomatopoeiske ord, hvoraf eksempler er blevet gentaget af os ovenfor, er:

• Definitioner. For eksempel: "Ja ja en ferie!" I dette tilfælde svarer interjektionen "Aye da" spørgsmålet "Hvad?", Udskiftning af ordet "Wonderful".
• Supplement: Og pludselig i det fjerne vi hørte en stille "Ay!".
• Prædikatet: Og døren pludselig - "Hang!"
• Emne: Og så var der et højt "Hooray".

Rollen af ​​interjections og onomatopoeiske ord i tale

Uden disse tilsyneladende enkle ord voresSproget ville være meget fattigt. De fleste af dem bliver trods alt impulsivt uanset vores ønske. Kald efter hjælp, græd ud af frygt, undret sig over en handling - alt dette er interjections, onomatopoeiske ord. Tegnsætningstegn ved den første, vi har overvejet tidligere. Men lyde udstedt af nogen eller noget, skiller sig ikke ud skriftligt. Om nødvendigt sættes kun citater i sætninger, hvor der er en direkte tale.

Tale med denne kategori er megetmere følelsesmæssigt. Det er svært at holde glæde, når der skete noget, som vi har ventet i lang tid. For eksempel: "Wow! Endelig skete det! ". Eller i et vanskeligt øjeblik, når en person ufrivilligt sukker: "Åh, der er ikke sket noget godt."

Og hvordan overfører du de lyde, der frigivesdyr? Kun ved hjælp af specielle ord. Uden dem er dette næsten umuligt. Sådanne ord har en tendens til at formidle lignende lyde, såsom at slå en ko eller grise et gris.

øvelser

For at konsolidere det materiale, der er bestået, udfører børnene særlige opgaver og gentager de onomatopoiske ord. Øvelser på dem og på interjections er normalt ukomplicerede.

1. For eksempel skal du bestemme udledningen af ​​en bestemt gruppe: "Ah!", "Oh!", "Fædre!". Ved alle indikationer er disse følelsesmæssige interjections, enkle i struktur.
2. Find de onomatopæiske ord i sætninger.

"Slap-slap" - blev hørt uden for vinduet. "Chick-chirik" - så spurver tiltrækker opmærksomhed. I nærheden af ​​platformen sang toget: "Tu-tu."

1. Identificer hvad der lyder kan udgive violin, hund, regn, torden, gabende mand, falde til gulvet objekt, skælvende af kulde.
2. For at skelne mellem benyttes interjections eller imitative ord i sætningerne:

"Hej mine kammerater."

"Bach!" Kom stilheden.

- Kom nu, skynd dig allerede!

- "Chick-chick!" Så vi forsøgte at ringe de små fugle.

- Fathers-lights! Hvad "Ba-bah" torden fortalte os!

Øvelse for sætninger med onomatopoeiske ord, samt interjections kan være meget forskellige. Men for det meste forårsager de normalt ingen problemer blandt eleverne.

Morfologisk analyse

Ligesom nogen form for tale har disse to små undergrupper deres egen parsningsalgoritme. Samtidig er det helt identisk.

• Vi bestemmer del af talen.
• Angiv de morfologiske pranks:

- Struktur

- bit efter værdi

- uforanderlighed

• Rolle i sætningen.

Vi giver et eksempel på analyse. "Her er du! De ventede ikke på regn, men han hældte vand! "

1. Her er du og på - en interjection.
2. Kompositstruktur (et par ord).
3. Emosionelle, formidler overraskelse.
4. Uendelig (kan hverken læne eller bøje)
5. Spiller ikke nogen syntaktisk rolle i sætningen, da den ikke erstatter en uafhængig del af tale.

Følgende eksempel: Og her - "lynlås-lynlås!" - bolden fløj forbi os.

1. Onomatopoeisk ord (transmitterer kuglens flyvning).
2. Kompleks, består af to gentagende baser.
3. Udledningen er lyden af ​​en livløs natur.
4. Uforanderlighed.
5. Sætningen vil være omstændighed (besvarer spørgsmålet "hvordan").

Et andet eksempel: Hvilken slags uopmærksom er du?

1. udråbsord
2. Enkelt, fra et ord.
3. Emosionelle, formidler vrede.
4. Uforanderlighed.
5. Omstændighed (erstatter ordene "meget" eller "meget").

konklusion

Stavning af onomatopoiske ord og sådanligner dem, interjections normalt ikke forårsage vanskeligheder. De alle formidler følelser eller lyde nøjagtigt som vi hører dem. Det skal huskes, at gentagne baser, som hav-gav, altid vil blive skrevet gennem en bindestreg.

Spontanitet i deres uddannelse gør demen integreret del af vores liv. Børn, der ikke kan tale, råbe deres mødre kun visse lyde. Forældre styres af, hvad deres barn ønsker. Efter at blive voksne fortsætter vi med at bruge disse dele af talen. Ingen kan tvinge os til at nægte at udtrykke vores egne følelser. Og lydens natur? Vi kan vise dem til alle, men det er ikke altid let at skrive på papir. For dette er der onomatopoeiske ord. De gentager let, hvad vi hører, kun ved at skrive.

Uden sådanne tilsyneladende ubetydelige taler kan vi simpelthen ikke gøre det. Dagligt støder på dem i mundtlig tale, vi skal bruge nogle af dem skriftligt.

Forveks dem ikke med de service dele af tale,for eksempel med partikler. Nogle gange ligner de meget hinanden. Det er værd at huske en uforanderlig regel: disse ord formidler følelser, følelser og lyde. Ingen andre talegrupper kan gøre dette. Som de siger, for hver - sin egen nødvendige rolle.