Danmarks parlament. Grundlaget for det forfatningsmæssige system og det politiske system

"Mit liv er et smukt eventyr, så lyst ogglad ", siger HC Andersen. Gentag dette kunne alle danskere, der betragter sig selv som den mest lykkelige nation i verden. Og de har en grund til det, fordi Danmark er et af de få lande, der udgør sans fornuft, orden, skønhed, velstand, bekvemmelighed og miljøvenlighed. Hovedverdien i dette er Danmarks parlament og dens monark.

Om danskerne

Danmarks vigtigste værdier: frihed og tolerance. Landet tillader ægteskab, ægteskaber og alkohol på offentlige steder. Overraskende, med sådan permissivitet, vil du ikke se snavs overalt, fuld eller røgfyldt, du vil ikke høre uhøflighed, og du vil ikke se kampe. Faktum er, at en høj følelse af personlig ansvar er det vigtigste for folk her.

Statsstruktur og retssystemDanmark er organiseret på en sådan måde, at der praktisk talt ikke er forbud i landet, men hvis der er noget, tager danskerne dem alvorligt. Reglerne i dette land eksisterer ikke for at overtræde dem. Og alle behandler med respekt for statens magt og det politiske system i Danmark, på trods af at dette land er et af de dyreste i Europa. Niveauet af skattebetalinger i det når 50% af indkomsten.

Kongen af ​​Danmark

Danmarks statssystem er forfatningsmæssigtMonarki, hvor statsoverhovedet er kongen. I kongens og parlamentets person er lovgivningen udøvet. Koncerndirektørens funktioner består af monarken og regeringen. Kongen i Danmark har betydelig, men ikke ubegrænset magt, han kan ikke tage en af ​​de politiske beslutninger alene. Parlamentet begrænser monarkens beføjelser, uden hans samtykke kan han ikke engang gifte sig med. Efter kongens død, vælger parlamentsmedlemmet en ny hersker i mangel af arvinger.

Men forfatningen giver kongen ogvæsentlige rettigheder. Han bestemmer beføjelser, udpeger og afskediger ministre, leder ministermødet - statsrådet. Han udpeger også dommere, højtstående embedsmænd og embedsmænd fra Grønland og Færøerne.

Kongen kan opløse parlamentet, åbner detmøde og godkender de lovgivningsmæssige retsakter vedtaget af den. På vegne af monarken indgås internationale aftaler. Kongen bærer titlen som øverste øverstbefalende for de væbnede styrker, beslutter om tillykke og amnesti. Selvom de fleste af hans rettigheder rent faktisk blev sendt til ministerrådet. Ledelsen af ​​de væbnede styrker i staten gennem forsvarsministeren udøves af regeringen. Og monarken har ikke brugt retten til at godkende regninger i lang tid.

Nu styres Danmark af dronningen, Margrethe II,der steg op i tronen i 1972. Hun er den første kvinde til at lede staten i Danmarks historie. For at gøre det muligt blev der i 1953 foretaget ændringer til loven om succession til tronen, da den daværende monark ikke havde nogen sønner.

Parlamentets opbygning

Det er let at forstå, at hovedguiden ogdrivkraften i danmark er parlamentet. Det hedder folketing (Dat. Folketinget), hvilket betyder "folkets ting". Ting kaldte i Skandinavien og Tyskland et regeringsmøde, en analog af den russiske Veche. Det unicamerale parlament i Danmark omfatter 179 deputerede, der vælges i 4 år ved universelle direkte valg. Aldersgrænse er 18 år. Kongen kan efter regeringens forslag opløse parlamentet forud for planen.

Valg til Parlamentet

Analyse af Danmarks valglovgivningsiger, at deputerede vælges proportionalt - en fra hvert politisk parti. De er repræsentanter for en valgkreds. Fire af dem er repræsentanter for Grønland og Færøerne. Folketinget er således en mindretalsregering, hvilket betyder, at statspolitikken er baseret på kompromiser mellem forskellige politiske fraktioner.

For første gang siden sit valg, parlamenteter samlet kl 12.00 på tolvte dag i ugen, selvom monarken kan samle den tidligere. Regelmæssige sessioner kræver ikke en officiel indkaldelse. Efter afslutningen af ​​sommerferien møder parlamentet den første tirsdag i oktober og arbejder indtil om foråret. Ekstraordinær session kan indsamles på initiativ af premierministeren eller varamedlemmer på mindst 2/5 af det samlede antal. Parlamentet vælger et præsidium - det styrende organ, der består af formanden og hans suppleanter. De forvalter folketing og provisioner.

Parlamentariske kommissioner

Til hver gren af ​​statens aktivitetDer er en stående kommission, der består af medlemmer af politiske partier repræsenteret i parlamentet. Desuden kan der oprettes særlige opgaver, der tager sigte på at løse et bestemt problem eller overveje et lovforslag. De har ret til at få de nødvendige oplysninger eller dokumenter fra enhver person eller organisation.

Den højeste staten embedsmand med ansvar for at føre tilsyn med civil- og militærstyrelsens arbejde. Han er forpligtet til at informere folketinget om alle overtrædelser i deres arbejde, der strider mod forfatningen eller statens love.

Parlamentets beføjelser

Forfatningen giver parlamentet brede rettigheder. Han har ansvaret for udenrigspolitik, økonomi, statens væbnede styrker og lovgivningen. Folketing selv sætter reglerne for arbejdet og beslutter om lovligheden af ​​valget af deputerede. Folketing regulerer udnævnelse, fjernelse og afskedigelse af embedsmænd. Parlamentet har en lovgivningsmæssig funktion. Formelt styres den af ​​kongen uden samtykke fra hvilken ingen lov er vedtaget. Faktisk argumenterer monarken aldrig med folketing.

Regeringen og de deputerede har ret til at gørelovforslag til diskussion. Regeringen på vegne af kongen sender regninger til folketing. Prioritering er altid med regeringsprojekter, forslagene fra enkelte deputerede er yderst sjældne, da regeringen støtter en part eller en fraktion, der har et flertal i parlamentet.

Vedtagelse af regninger

Hver regning passerer tre aflæsninger. Den første er en introduktion. Derefter sendes loven for at studere den relevante parlamentariske kommission. Kommissionen afgiver sin udtalelse, og lovforslaget forelægges til andenbehandlingen, hvor der gennemføres en artiklisk diskussion af dokumentet. Så kommer den tredje læsning - en diskussion af loven som helhed og afstemning. For lovens vedtagelse kræves det, at det godkendes ved flertalsafstemning.

Efter loven kommer til godkendelse for kongen,hvem er forpligtet til at træffe en beslutning inden for 30 dage. Til vedtagelse af love om ændringer i rækkefølgen af ​​tronen til tronen og national suverænitet er 5/6 af stemmerne i parlamentets stedfortrædere nødvendigt.

Udenrigspolitisk aktivitet

Et af Parlamentets opgaver er at diskutere nuancerneudenrigspolitik. Regeringen er forpligtet til at underrette Parlamentets information om alle væsentlige udviklinger på dette område. Uden folketingets samtykke kan regeringen ikke bortskaffe landets væbnede styrker. Undtagelser er tilfælde af udenlandsk aggression, men selv da skal parlamentet straks indkaldes til at deltage i drøftelsen af ​​spørgsmålet.

Parlamentet og regeringen

En af folketings vigtigste rettigheder erregeringens aktivitet. Denne funktion blev fastlagt i forfatningen i 1953, men blev faktisk implementeret fra begyndelsen af ​​det 20. århundrede. Hvis parlamentsmedlemmet ikke udtrykker tillid til nogen af ​​ministrene, skal han træde tilbage. Hvis mistillid er blevet udtrykt til hele ministerrådet eller til premierministeren, går hele regeringen.

Parlamentet kan også bringe ministre til retfærdighed iI tilfælde af ulovlige handlinger henhører sager af denne art under statsdomstolens jurisdiktion. Det parlamentariske mindretal har visse garantier. For eksempel er love, som et mindretal af stedfortrædere har stemt om, undersøgt efter en kompliceret procedure.

Et mindretal kan nå en tolv dagudsættelse af regningen i tredje behandling. For at gøre dette skal du ringe 2/5 af det samlede antal stemmer. En tredjedel af de deputerede kan kræve, at han bliver taget til folkeafstemning inden for tre dage efter lovens vedtagelse.

Hvis parlamentet støtter dette forslag, lovenoffentliggøres, og ikke tidligere end tolv, men senest 18 måneder efter offentliggørelsen afholdes der folkeafstemning. Hvis loven vil stemme imod flertallet af vælgerne, men ikke mindre end 30% af det samlede beløb, vil vedtagelsen af ​​loven afvises. Ikke folkeafstemning passerer ikke finansielle regninger, regninger om obligatorisk beslaglæggelse af privat ejendom og på staterne af administrative institutioner.

Parlamentets hus

I en af ​​de mest berømteDanmarks seværdigheder - Slot Christiansborg, i København, Danmarks parlament. Slottet betegner som "Christian Castle". Det blev genopbygget på stedet af en fæstning fra det 12. århundrede på øen Slotsholmen. Øen kunstig oprindelse blev dannet som følge af adskillelsen af ​​halvøen fra resten af ​​landet af kanaler.

Dette er det femte slot opført på øen. De foregående fire blev ødelagt som følge af brande og krige. Det første slot blev bygget i 1167. Byggeri af den moderne begyndte i 1907, og i 1928 blev den færdiggjort. Landets parlament flyttede til slottet i 1828, da kong Frederick VI kun brugte Christiansborg til receptioner.

I dag er slottet et helt unikt kompleks,som er en udstilling af gamle ruiner, kongelige bibliotek, kongens residens med reception og opholdssteder, premierminister, højesteret og Danmarks parlament. Er der stadig et land i verden, hvor alle grene af magten er i så tæt kontakt? Således har slottet Christiansborg i 800 år været fokus for Danmarks økonomiske og politiske magt.