I sommeren i år, i slutningen af juni, denudstilling af Titian i Pushkin Museum. Hendes arbejde var planlagt til at være afsluttet i slutningen af september, men på grund af den yderste spænding hos besøgende og kæmpekøer, der begyndte at akkumulere ved indgangen, besluttede de at forlænge det indtil begyndelsen af oktober. Hvad viste kunsthistorikerne for Muscovites og besøgende til byen? I alt blev elleve malerier af en af de mest fantastiske og mystiske renæssancesmålere udstillet.
Mere end fire hundrede tusinde mennesker så påMoskva malerier af hensyn til hvilke det ville være nødvendigt at gå rundt museer i næsten hele Italien. Næsten alle disse værker er i små byer - en efter en. Før de blev vist i Moskva, blev disse malerier vist i Rom i det berømte Quirinal Palace. Statistikker viser imidlertid, at de medførte mindre interesse end i Rusland. Titian udstilling på Pushkin Museum åbner med arbejdet "Madonna and Child" fra Bergamo Museum, oprettet i 1507. Dette er en af malerens tidligste værker. Det siges, at billedet af jomfruen med det guddommelige barn (som også hedder Count Lochis) blev skrevet af ham i en alder af atten, da han stadig var påvirket af Giorgione's stil.
Billedet af en ung, men oplevet i lidenskaben pige, der kombinerer uskyld og sensualitet, kan du beundre maleriet "Flora". Allerede her ser vi en typisk "Titian" kvinde - mærkelig og attraktiv.
Siden kunstneren elskede mode i æraenRenæssance emner med relation til mytologi af antikken, Tizian udstilling i Moskva gav publikum to af disse malerier - "Venus, Amor slår op hans øjne" "Danae" og På det første emne skrev kunstneren flere variationer, hvoraf den ene er i Hermitage. Billedet udstillet i Moskva blev skabt af den spanske konges orden. Det andet billede - en legende og samtidig fredeligt, skrevet med en uforlignelig følelse af farve og lys med store penselstrøg - betragtes som en af de tinder kunstneren. Og endelig slutter Titians udstilling i Moskva med to værker af religiøse temaer - "Annunciation" og "Crucifixion". Det sidste arbejde er en del af alteret, lavet til den dominikanske kirke i Ancona. Det tragiske skuespil af lidelse og håb fremføres her ved at spille af farve, skygge og lys. Og forbindelsen af tider er udtrykt i figuren af St. Dominic, der faldt til korsfæstelsen. Tidligere blev billedet uden for Italien ikke udstillet.
</ p>